DGNB-Certificering

Ambercon og DGNB: Vi bygger fremtiden

De mest bæredygtige bygninger er dem, vi kun behøver at bygge én gang. For os handler DGNB om at gøre sig umage, tage ansvar for sine valg og sætte kvaliteten i centrum.

Hvordan understøtter Ambercon DGNB-certificering?

DGNB handler om at træffe de rigtige valg – velovervejede beslutninger, der passer til det enkelte projekt.

Det, der er den bedste løsning et sted, er ikke nødvendigvis det rigtige et andet.

Derfor tror vi på tidlig involvering. Når vi kommer tidligt med i processen, skaber det værdi – ikke kun for os, men for alle projektets parter.

Vi arbejder løbende på at forbedre os finde nye måder at optimere på.
Innovation er en fast del af vores DNA.

MILJØ 1 – Global opvarmning:

Som leverandør af betonelementer spiller vi en væsentlig rolle i udledningen af drivhusgasser – og dermed også i løsningen. Hvis vi forsat skal have en vigtig plads i byggebranchen, kræver det, at vi gør det endnu bedre. Selvom vi reducere vores udledninger, ser vi det ikke som en bedrift, der fortjener klapsalver – det er et ansvar, der med rette forventes af os. Men selvom målet er klart, er vejen dertil stadig krævende. Udviklingen er kompleks og kræver ressourcer, men vi er ikke bange for udfordringen. Innovation har altid været en del af Ambercons DNA.

Udvikling af nye betonrecepter er i dag en fast del af vores arbejde. Vi arbejder målrettet på at reducere cementforbruget ved at anvende alternative bindemidler som CemCut – og dermed ned CO2-udledningen markant. Vores recepter forbedres løbende, og har du brug for opdaterede EPD-data til et DGNB-projekt, er du altid velkommen til at kontakte os. Vi skræddersyr gerne en recept, der passer til netop jeres bygnings behov.

Udover vores klassiske facadeelementer med beton bagplade tilbyder vi også alternative løsninger. Et eksempel er vores TreeCrete, hvor den traditionelle beton bagplade erstattes af et CLT-element.

Vi arbejder samtidig på at reducere vores udledninger i produktionen. Det gør vi blandt andet gennem etablering af solcelleanlæg på vores produktionsbygning og ved løbende at optimere vores energiforbrug og energikilder.

MILJØ 4 – Biodiversitet:

Fordi vores betonrecepter kan tilpasses det enkelte projekt, kan vi også skræddersy dem til løsninger, der understøtter biodiversitet – eksempelvis grønne tage og planteklædte facader.

Vi stiller høje krav til vores leverandører af råmaterialer. Størstedelen af vores materialer kommer fra danske samarbejdspartnere, hvilket giver os mulighed for at påvirke og forbedre ressourceforbruget i hele værdikæden. Off-site biodiversitet er ligeledes vigtig for os, og når grusgrave er udtømte, støtter vi omdannelsen af områderne til værdifulde natur områder.

ØKONOMI 2 – Robusthed og værdisikring:

Klimaforandringerne betyder, at kravene til bygning ændrer sig over tid. Det der er tilstrækkeligt i dag, er nødvendigvis ikke nok om 40-50 år. Beton er en robust konstruktionsløsning, der kan modstå store belastninger. Det har en lang levetid også i hårdt miljø og kræver minimal vedligeholdelse, hvilket bidrager til at sikre bygningens værdi gennem mange år.

Derfor er vores betonelementer en oplagt løsning i miljømæssigt krævende områder – eksempelvis kystnære byggerier. Med TreeCrete får vid desuden ny muligheder for at kombinere materialer. En bygning på otte etager kunne eksempelvis opføres med klassiske betonelementer i de fire nederste, mest udsatte etager, mens de øverste fire etager kunne udføres i TreeCrete for at reducere byggeriets samlede CO2-aftryk.

Beton er en uundværlig del af vores samfund, når vi ønsker bygninger med lang levetid. Men det betyder ikke, at beton skal bruges i alle konstruktioner – blot at det skal anvendes, hvor det giver mest værdi for både bygningen og miljøet.

ØKONOMI 3 – Cirkulære ressourcer:

Cirkulære ressourcer er et de områder, hvor traditionelle betonelementer står over for de største udfordringer – og hvor der derfor også er et særligt behov for forbedring. Det er et fokusområde for os, og vi arbejder målrettet på at blive bedre.

I dag er cirkularitet i betonproduktion komplekst. Vi anvender genbrugte teglsten, når det er muligt og godkendt af kunden, og vores materialespild er minimalt. Alligevel ender en stor del af materialerne i et såkaldt åbent kredsløb, hvor nedknust beton ofte bruges som fyldmateriale i eksempelvis veje.

Vi skal videre end det – og det skal vi tage ansvar for. Det er ikke nok at være med i et åbent kredsløb. Vi skal bevæge os mod et lukket kredsløb, hvor materialerne genanvendes direkte i nye betonelementer. Det kræver tid, ressourcer og omhyggelig dokumentation for forsat at kunne garantere samme styrke og sikkerhed.

I en nær fremtid forventer vi at kunne anvende nedknust betonelementer som en del af tilslaget i nye recepter, så behovet for nye og jomfruelige råmaterialer mindskes markant.

DGNB-certificerede bygninger

Ambercon har leveret elementer til flere DGNB-certificerede byggerier.
Til inspiration ses et udvalg heraf nedenfor.

Guld og sølv