Spring til hovedindhold
Karriere

Find dit rette element

Det kræver noget særligt at projektere, produktionstegne og producere fremtidens byggerier. Derfor leder vi altid efter dedikerede fagfolk på tværs af titler.

Ambercon som arbejdsplads

I Ambercon samler vi på gode medarbejdere – lige fra sælgere og støbere til projektledere og produktionstegnere. Og mange af vores kolleger bliver her længe – nogen et helt arbejdsliv. Det vil vi gerne understøtte – med et godt arbejdsfællesskab, kompetenceløft og efteruddannelse. Vi sætter også en ære i at uddelegere ansvar og satse på den enkelte medarbejder, vores nuværende fabrikschef startede f.eks. som praktikant i sin tid.

Samarbejde sikrer kvalitet

Hos Ambercon projekterer, produktionstegner og producerer vi high-end elementsystemer. Vi bygger fremtidens bygninger. Et element ad gangen. Det kræver ikke kun branchens bedste fagfolk, det kræver også, at vi samarbejder på tværs af fagligheder og afdelinger. Derfor har vi alle vores daglige gang på vores fabrik i Støvring ved Aalborg – både tegnestuen, produktionen og administrationen.

Vi samarbejder ikke kun med hinanden. Vi slår også et slag for at blive involveret tidligt i det enkelte projekt. Det gør vi, fordi samarbejde gør en forskel – både for processen, budgettet og byggeriet.

Værdier

Sådan arbejder vi

  • Vi gør det rigtige, ordentligt - hver gang

  • Vi opsøger tidlig involvering, fordi det skaber værdi

  • Når vi samarbejder, kan vi være rygende uenige men aldrig uvenner