Facader
Sandwichfacader
En konstruktion med muligheder
Sandwichfacader er en solid, moderne og vedligeholdelsesfri løsning, som kan bruges på alle typer bygninger – også som indvendige vægge, hvis der er behov for ekstra robusthed og isolation.
Med en sandwichfacade er der et utal af variationsmuligheder, og vi kan tilpasse det enkelte element ned til mindste detalje, og så det imødekommer krav til statik og U-værdi. Vi skræddersyer elementerne til det enkelte projekt – selvfølgelig i henhold til gældende regler og standarder.
Opbygning af sandwichfacader
Sandwichfacader har fået deres betegnelse pga. sammensætningen af for- og bagplade. Et sandwichelement består af en bærende beton-bagplade og -forplade med isolering imellem, og de to plader er forbundet via rustfrie bøjler for at undgå afsugning. Forpladens tykkelse er typisk 80 mm. men tilpasses naturligvis, så den matcher det konstruktive behov samt isoleringskrav.
SPECIFIKATIONER
- Elementerne fremstilles i etagehøje. Ved højder over 4,10 m. anvendes vendeelementer. Vandret opdeles med fordel i moduler á 3,60 m., hvilket passer til andre byggeelementer (tagplader og dæk).
- Forpladens tykkelse er typisk 80 mm. Tykkelsen varierer efter konstruktivt behov og krav til isoleringstykkelse samt struktur på forpladen.
- Facader udføres med isolering som specificeret i projektgrundlag. Kantdetaljer udføres ligeledes i h.t. projektmateriale.
- Isoleringsmaterialet består normalt af materiale som polystyrol, mineraluld og andre specielle typer som PUR. Krav til isoleringsmaterialer, herunder isolerings- og brandtekniske egenskaber opstilles af rådgiver.
- Bærende elementer har sjældent mindre tykkelse end 150 mm.
- Ved overslagsdimensionering kan tykkelsen ofte bestemmes som 1/35 af den fri højde t = h : 35. Bestemmende for tykkelsen er desuden minimum vederlag for dæk- og tagplader, miljøkrav (dæklag). Branddimensionering medfører ofte forøget tykkelse
- Grundformen er et plant vibrationsbord med eller uden faskanter altid 10 x 10 mm. Udsparinger udføres normalt uden fas.
- Forpladen udføres normalt i moderat miljø, mens bagpladen som oftest er i passivt miljø – dog kan vi tilpasse begge plader afhængigt af behov.
Kontakt os, og hør meget mere om de mange muligheder og fordele, du får med sandwichfacader fra Ambercon. På vores referenceside kan du se et udvalg af vores projekter med sandwichfacader.
Teglfacader
Fleksibel facadeløsning
Ambercon leverer færdigstøbte teglelementer til facade, som kan tilpasses efter behov. Vi samarbejder med alle danske teglværker, og gennem valg af mursten, mørtel og isolering er det muligt at sætte sit helt eget præg på facaden. Teglfacadeelementer ligner egentlig traditionelle facadeelementer i deres grundopbygning. Forskellen ligger bl.a. i forpladen, som er tykkere på teglfacadeelementer, og derudover er fugebredden reduceret både horisontalt og vertikalt.
Et tæt samarbejde
For at sikre det allerbedste resultat anbefaler vi, at du kontakter Ambercon så tidligt i processen som muligt. Gennem et tæt samarbejde fra projektets start kan vi kombinere jeres og vores styrker og dermed få skabt et endnu bedre byggeri. Med vores tekniske knowhow og fleksible tilgang er I sikret topprofessionel rådgivning og løsninger, der matcher jeres visioner og økonomiske rammer.
SPECIFIKATIONER
- Vores forplader er opbygget med 55 mm. teglskaller, med mursten efter eget valg
- Mellem stenene anvender vi traditionel mørtel, også efter eget valg.
- Fugebredden reduceret til 12 mm. både horisontalt og vertikalt, idet murmålet målt på den samlede facade kan overholdes og direkte sammenlignes med murværk opmuret på stedet.
- Ovenpå mørtel og sten placeres forpladen, som udstøbes med 55 mm. beton. Herpå udlægges den ønskede isolering, og der udstøbes bagpladebeton.
- Vinduesfalse udføres som standard med 110 mm. sten ind i falsen, men kan både reduceres til 55 mm. og øges helt op til 230 mm., som er Ambercons maksimale udvendige falsdybde.
Tag et kig på vores referencer fra projekter, som vi har deltaget i fra start til slut. Vil du vide mere om vores løsninger inden for teglelementer, er du mere end velkommen til at kontakte os.