Spring til hovedindhold
UN17 Village

15.000 ton EnvironMent® til UN17 Village

Byggebranchen står for 40% af de samlede CO2-udledninger globalt. Det kan vi ikke blive ved med. Derfor leverer vi EnvironMent® til UN17 Village.

Byggebranchen står overfor en massiv opgave. En opgave der kalder på lederskab. På nytænkende løsninger, der skåner miljøet. Derfor arbejder vi løbende på at bidrage til at sænke miljøpåvirkningen i de byggerier, vi leverer elementsystemer til. En stor milepæl i dét arbejde var lanceringen af EnvironMent®. Og med udgangen af oktober 2023 har vi nået endnu en milepæl: Vi har leveret alle elementsystemer i EnvironMent® til det ambitiøse projekt UN17 Village i Ørestaden.


Elementsystemer baseret på Environment®

EnvironMent® er baseret på cementtypen FutureCEM fra Aalborg Portland, som har et 30% lavere CO2-aftryk sammenlignet med konventionel rapidcement. Det har krævet timevis af research, beregning og udvikling – og ikke mindst tests – at lancere en type beton, der er både er mere bæredygtig end tidligere i forhold til miljømæssige hensyn og byggetekniske standarder. 

EnvironMent® har været længe under vejs. Men da den ramte markedet i 2021, markerede den begyndelsen på en ny æra for bæredygtigt byggeri

Brugen af EnvironMent® sikrer markant CO2-besparelse 

En af de første leverancer af elementer baseret på EnvironMent® er til UN17 Village. UN17 Village er det første byggeri i verden, der er skabt ud fra en komplet metode der både adresserer og inkorporerer FNs 17 verdensmål i én helhedsløsning. Det kræver blandt andet et særligt fokus på bæredygtigt materialevalg og en minimal CO2-udledning.


Vi har leveret 40.000 kvadratmeter væg og facade, i alt 15.000 tons EnvironMent® i form af facadeelementer, bagelementer og skillevægselementer. Sammenlignet med traditionel rapidcement-baseret beton reducerer vi CO2-udledningen med 564 tons. Det svarer til en reduktion på ca. 22% CO2 – en stor post i partnernes ambition om at opnå et samlet CO2-reduktion for hele byggeriet på 31%. Det gør også en stor forskel for det ambitiøse mål om at certificere UN17 Village med både DGNB  Guld/Platin, DNGB hjerte og WELL.

Vi er meget glade for at være en del af et så ambitiøst projekt, som UN17 Village er. Og vi er særligt stolte af at bidrage med element-systemer, der sikrer så markante CO2-besparelser.

Certificeringer

Partnerne bag UN17 Village arbejder mod at opnå DGNB  Guld/Platin, DNGB hjerte og WELL. 

  • DGNB er en certificering med fokus på både miljø, social og økonomisk bæredygtighed
  • DGNB Hjerte er en certificering med fokus på social bæredygtighed
  • WELL er en certificering med fokus på sundhedsfremme