Vi forfiner, forædler og forandrer
Byggebranchen står for 40% af de samlede CO2-udledninger globalt. Det kan vi ikke blive ved med. Derfor arbejder vi konstant på at forfine og forædle vores produkter og byggeklodser, så materialerne bruges på nye og klogere måder, der giver mening og merværdi.
Vi tror på, at bæredygtighed handler om at skabe byggerier, der kan stå distancen og stå stolt i de kommende generationer – både kvalitetsmæssigt, arkitektonisk og funktionelt.
Ud over at minimere brugen af CO2 i vores elementsystemer arbejder vi også henimod at gøre vores fabrik CO2-neutral. I efteråret 2023 skiftede vi varmekilde fra naturgas til varmepumpe. Vi forventer, at det sparer mere end 200 tons CO2 om året. Næste skridt er at etablere 1,1 megawatt solcelleanlæg. Fra 2024 skal ca. 10.000 m2 solceller på taget minimere vores CO2-udledning med 160 ton CO2 – hver år.