Vindinggårdparken - facaderenovering med fokus på æstetik og bæredygtighed
I Vindinggårdparken i Vejle er Ambercon leverandør af nye præfabrikerede facadeelementer i tegl som led i en omfattende facaderenovering. Projektet omfatter udskiftning af de eksisterende altanbrystninger og etablering af en moderne og ensartet klimaskærm, der opdaterer bygningernes arkitektoniske udtryk og forlænger deres levetid.