Vinduesmontage
Facadeløsninger
Skabt til at holde i generationer
Vi udvikler og leverer high-end og unikke elementsystemer til komplekse byggerier, så du kan realisere høje arkitektoniske ambitioner med dokumenteret kvalitet og lang holdbarhed
Robuste og langtidsholdbare konstruktioner
Når vi bygger med beton, skal det give værdi. Derfor er kvalitet og holdbarhed altid styrende for vores løsninger, så din konstruktion står stærkt i mange generationer frem.
Bestil projektspecifikke elementsystemer
Du får komplette, præfabrikerede elementsystemer, der tilpasses dit projekt og leveres klar til montage. Vi kan stå for totalleverancen af råhuset, så du får én samlet leverance hele vejen frem til det færdige råhus. Hvert element er opbygget af en bærende bagplade i armeret beton eller CLT, et lag isolering og en forplade.
Kombinationen giver det, mange kender som sandwichelementer eller sandwichfacader. Du får en solid, moderne og stort set vedligeholdelsesfri facadeløsning, der kan bruges på tværs af bygningstyper og krav.
Facaden er det første, man ser, og den sætter retningen for hele byggeriets udtryk. Derfor tilbyder vi flere typer forplader, så du kan vælge den løsning, der passer til dit projekts arkitektur, funktion og udtryk.
På siden her kan du udforske alle vores løsninger.
Teglfacader
Med præfabrikerede teglelementer får du det klassiske tegludtryk. Fordi vi lægger teglstenene direkte i elementet på fabrikken, kan du realisere særlige forband, relief og detaljer, som ikke er mulige at udføre på en byggeplads.
Vi samarbejder med alle danske teglværker, så du kan sætte dit helt eget præg på facaden med valg af mursten og mørtel.
Fritlagte facader
Ved at fritlægge tilslaget i betonelementet får du et byggeri med en helt anden karakter og særegenhed, der har en særlig dynamik og dybde.
Afhængigt af tilslag kan overfladen varieres i et væld af udtryk.
Glatte facader
Du får klassiske, glatte betonfacader produceret og leveret i grå, hvid eller indfarvet beton, så facaden kan tilpasses præcis det udtryk og de krav, dit projekt har.
Vil du have et særligt hvidt facadeudtryk, kan du også vælge Ambercon White, som er Ambercons egen løsning til glatte facader.
Facader med struktur
Betonfacader med struktur giver byggeriet en særlig dybde i facaden. Du kan vælge mellem flere overflader som for eksempel træ-look, spor eller aftryk.
Har du særlige ønsker, hjælper vi dig gerne med at udvikle en struktureret facade, der giver projektet jeres personlige udtryk.
Graphic Concrete
Med Graphic Concrete får du en glat betonfacade med fritlagte detaljer, der kan formes præcis efter dit projekt.
De fritlagte felter kan varieres i både farver, former og mønstre, så facaden understøtter det udtryk, du vil realisere.
Vinduesmontage
Vi tilbyder håndtering af elementer og faciliteter til eksterne håndværkere i forbindelse med vinduesmontage og fugning.
Har I brug for flere tekniske detaljer?
Find alle vores tekniske specifikationer
Vi har samlet vores tekniske specifikationer ét sted, så I nemt kan finde det, I leder efter. Hvad enten det er dokumentation, specifikationer eller inspiration, og om jeres fokus er fuger, false eller andre detaljer.
Social ansvarlighed
Hos Ambercon handler bæredygtighed også om mennesker. Vi skaber ikke kun bygninger – vi skaber rammer, hvor mennesker kan trives og udvikle sig.