Historie

Historie

Kvalitet og innovation gennem tre generationer

Ambercon A/S er en af Danmarks førende producenter af betonelementer og facadeelementer.

Ambercon blev grundlagt i 1965 og har været familieejet lige siden. Successen blev skabt dels af 1960’ernes boligbyggeri, og dels ved at vi allerede fra starten fokuserede på at udvikle idéer og innovative produkter, der tilfører byggeriet værdi. Og sådan er det fortsat i Ambercon i mere end 50 år – nu med tredje generation i ledelsen

I dag producerer vi primært betonelementer og løsninger til byggeri inden for alle typer byggerier, med fokus på høje, rationelle, funktionelle og profilerede krav.


Udvikling, produktion og laboratorium på ét sted

En af grundene til Ambercons succes er, at alle funktioner i produktionskæden er samlet på ét sted: Vi har egen projekterings- og konstruktionsafdeling. Vi har et moderne, højteknologisk betonværk. Vi klipper, bukker og binder selv jernet, og vi har eget laboratorium til at kontrollere, at aktuelle produkter overholder de specifikationer, der er fastlagt for projektet.

 

Tre gode grunde til at vælge Ambercon

Der er mindst tre gode grunde til at arkitekter, ingeniører, entreprenører og bygherrer vælger at samarbejde med Ambercon:

• Vi har stor erfaring, teknisk knowhow og kreativitet til at udvikle og udnytte nye løsninger.

• Vi har et dækkende program af standardelementer.

• Vi lægger vægt på at levere til aftalt tid og pris.

 

Med hovedsæde lige syd for Støvring

Siden 2008 har Ambercon haft hovedsæde ved siden af motorvej E45 lige syd for Støvring. Her har vi både administration og produktionsanlæg. Vi har desuden produktionsanlæg på Hagensvej i 9530 Støvring og i Genner, 6230 Rødekro, i Sønderjylland.

Nyt domicil giver nye muligheder

Vi har valgt at gøre 08.08.08 til en mærkedag for Ambercon.

Fredag d. 8. august 2008 indviede vi det nye firmadomicil, som vi tog første spadestik til i august året før. Efter godt 40 år i Svenstrup lukkede vi den daværende administration og produktion, idet det nye byggeri blev dimensioneret til at kunne rumme alle vores aktiviteter.
Byggeriet, der er på cirka 14.000 kvadratmeter, rummer omkring 2.000 m² administration, mens resten indeholder avancerede produktionsfaciliteter, der løfter vores kapacitet endog meget markant

Det nye domicil er placeret på en stor grund i Støvrings sydlige industrikvarter, hvor der er tæt tilknytning til motorvej E45. Investeringen skal ses i lyset af markedets kraftige efterspørgsel efter betonelementer – og vores ønske om at sikre og forbedre Ambercons konkurrenceevne

Foruden de nye faciliteter i Støvring har Ambercon produktionsanlæg i Genner i Sønderjylland og på Hagensvej i Støvring. Disse fabrikker, der var kendt under navnene U-GE Beton A/S og Beton Tegl A/S, bærer i dag også navnet Ambercon.

Navn og logo





Navnet Ambercon udspringer af ’amber’ og ’concrete’ – altså rav og beton.

Associationen til rav er valgt fordi det er naturens eget støbegods. Når harpiks over en periode på 30-50 millioner år i havet gennemgår en iltfri proces med trykpåvirkninger bliver resultatet en fortryllende forstening. Selv om det jo ikke tager slet så lang tid for beton at størkne, er der klare lighedspunkter med rav. Vand er en afgørende del af støbeprocessen for både rav og beton – og træ har siden tidernes morgen indgået i betonstøbning som forskalling.

Ambercons logo forener farvemæssigt rav og beton. Den markante orange farve går i øvrigt igen som et stærkt visuelt element i Ambercons domicil.