Konstuktionsingeniør

Konstruktionsingeniør

– med fokus på markedets bedste betonløsninger

Ambercon har stor succes i markedet for præfabrikerede betonelementer til toneangivende byggeprojekter i samarbejde med de største entreprenører i hele Danmark. I de topmoderne produktionsfaciliteter i Støvring udvikler projektafdelingens kompetente team af projektledere, ingeniører og tegnere komplekse og kundetilpassede betonelementløsninger. Med reference til projektchefen søger vi en konstruktionsingeniør, som i tæt samarbejde med kunder, rådgivere og kolleger skal bidrage til at fastholde Ambercons stærke navn i branchen, hvor virksomheden er kendt som en god samarbejdspartner, for at levere unikke løsninger og for at være en god arbejdsplads. 
 
Proces- og konstruktionsoptimering 
Dit ansvar begynder allerede i den rådgivende fase, hvor du i samarbejde med salgsorganisationen, kunden og deres rådgivere identificerer de mest optimale løsninger. Du er med i hele værdikæden og sikrer, at produktet overholder alle lovgivningskrav samt funktions- og produktionsspecifikationer, indtil betonelementerne er klar til levering.
 
Dine primære opgaver er: 
• På baggrund af tegningsgrundlag fra eksterne rådgivere udføre projektering af præfabrikerede betonelementer  
• Udarbejde statiske beregninger 
• Bidrage til en løsningsorienteret tilgang til alle processer i projektets gennemførelse  
• Planlægning og styring af egne opgaver både i relation til interne og eksterne samarbejdspartnere 
• Medvirke til et godt samarbejde med interne- og eksterne samarbejdspartnere 
• Teamplayer og høj faglighed  

Du er formentlig uddannet diplom- eller civilingeniør inden for bærende konstruktioner. Ideelt set har du mindst 3 års erfaring med bygværks- og elementprojektering fra betonelement-branchen, alternativt har du generel produktionserfaring inden for konstruktion, eksempelvis stål. Du er stærk inden for beregning og statik, men har også en god faglig forståelse for forretningen.  
 
Din tilgang til projekternes gennemførelse er løsningsorienteret, og dine faglige ambitioner er i top. Du er aktiv, vedholdende og afslutter det, du påbegynder. Andre kender dig som en imødekommende og tillidsfuld person, der arbejder struktureret både i forhold til teamet og selvstændigt ned i detaljen. 
 
Ambercon er stedet for dig, hvis du vægter: 
• At din faglighed udfordres af at arbejde med toneangivende rådgivere i branchen omkring spændende projekter 
• At arbejde bredt i hele organisationen med kompetente kolleger i et multikulturelt miljø, hvor du samtidig får mulighed for at udvikle dig fagligt og personlig 
• At god trivsel og fleksibilitet i dagligdagen er vigtigt for både dig og Ambercon for at skabe succes

Arbejdssted: Støvring

Ansøgningsfrist: Snarest muligt 

Ansøgning og spørgsmål
Comentor håndterer rekrutteringsprocessen på vegne af Ambercon, og du skal derfor sende din ansøgning via www.comentor.dk snarest muligt.
 
Har du spørgsmål til positionen, er du velkommen til at kontakte researchkonsulent Claus Norwell Holmsgaard eller COO/Headhunter Helle Uldbjerg fra Comentor på tlf. +45 26 42 00 00